En naturfri bøn

Kære Gud
Jeg kan ikke se dig
uden skaberværket
uden den natur
som trækker mit vejr
og vælter mine øjne
Hvor er du
hvis du ikke er der
Er du også i betonblokke
og jernbaneskinner
og digitale sensorer
Når dioden blinker
er det så din hjerterytme
Eller skal jeg ud
hvor hav og vind og grønne spirer
fortæller din historie
Amen

Åbenbaringssalme

Når terapeutisk marehalmen
befries for hvert enkelt frø
og livsopvækket morgensalmen
fortæller at vi snart skal dø,
så står Gud der med liv i glimt
af sorg og meget andet.
Og det er smukt og det er grimt
og flyder ud i sandet.

At se og se med nye blikke,
opmærksom, langsom, nygenfødt,
et fyrretræ, en skysolsikke,
en kælen lyd af blomsterrødt
er åbenbaring fra en Gud,
som smykker fødslens smerte
med evighed og stjerneskud
og død i livets hjerte.

I jeg og her og nu fortættes
et øjeblik med evighed,
mens sjælens festival berettes
med skrig og jubelsang og fred,
og Gud er frihed, liv og død
der sletter småskavanker:
et nu, et her, et sammenstød
imellem kød og tanker.

Vesterhavssalme

På kanten af verden bryder du bølger
og skyller med havskum det snavsede sind.
Her bytter du om på årsag og følger
og rører den salte og vindblæste kind.

På kanten af verden sliber du sandet,
og sliber på samme tid sorgerne til,
så alle bekymringer flyder i vandet
og svømmer hvor tidevandsstrømmene vil.

På kanten af verden løfter du hodet
og giver din fred og velsignelse fri.
Og frihed og kærlighed synger i blodet.
Vi følges tilbage ad tilsandet sti.

Bøgebøn

Kære Gud
Spændt op i alle knogler
med klemte ribben og dirrende mellemgulv
var vi
indtil bøgen sprang ud
og vi kunne se
at det faktisk blev forår
igen
ligesom sidste år
og året før
Det var lige før vi troede
at det ikke skulle ske igen
men nu kan skuldrene falde ned på plads
og vejret slippes ud i et lettelsens suk
Det er forår
og forvandlingen fra død til liv
lykkedes endnu engang
selv i år
Tak for bøgehåb og bøgedåb
Amen

Kirkehjerterum

Sikke et fundament den har:
Kirken med tusinde tage.
Bygget af dollar og denar
til alle hellige dage
står den minsandten her endnu
og venter trofast på at du
kommer med din åbenbaring.

Intet kan lukke kirkens rum,
for hoveddøren er åben.
Selv uden præst og publikum
lever din kirke i dåben.
Lad det nu ske, som du har sagt:
To eller tre i Ordets dragt,
der er vi kommet til kirke.

Gud, hold os fast i nådens hus.
Kirken kan ikke forfalde,
for Helligåndens vingesus
er allerede i alle.
Vi er dit hus og kirke nu,
står, selvom verden går itu.
Hjerternes kirke er evig.

Julefrokostbøn

Kære Gud
Nu er det jul igen
og du har mange munde at mætte
For alle dem vi trækker fra
når vi tæller gæsterne om julebordet
sætter du en ekstra tallerken frem
og folder servietten med nænsomme hænder
så dem der i årenes løb
blev det usynlige mellemrum
mellem vores stole
er elskede gæster
ved din julefrokost
Der er tomme pladser i vores rækker
men nye elskede gør rækkerne lange nok
til at nå hele vejen om bordet
og træet
alligevel
Hils omkring dig og ønsk glædelig jul
Amen

Gendigtning af Jeg ved et evigt himmerig

Jeg ved et sted hvor liv og død
har dybe sammenhænge.
Her er Guds løfte tag og brød
og bløde himmelsenge.

Håbet om evigt liv hos Gud
er levekraft i sorgen.
Jeg søger hen og rækker ud
mod Jesus påskemorgen.

Jorden er kun et sted at stå,
en midlertidig bolig,
før jeg må ud af verden gå
til Himlen tryg og rolig.

Gud gav sit eget liv som mand
og gjorde verden lige,
så selv en gammel hedning kan
få del i himmerige.

Når jeg igen er faret vild
i liv og død og smerte
og roder rundt i skæbnespild,
så viser Gud sit hjerte.

Da jeg blev født, var jeg så bar
som selve morgenrøden.
Dåb er det eneste jeg tar
med mig igennem døden.

Her lever håbet om det sted,
hvor døden ikke vinder,
hvor alt er lys og kærlighed,
og sorgen helt forsvinder.

Selv i min sorte angst og skam
har Gud lagt armen om mig.
I mørket er det altid ham
der gerne går min korsvej.

Himlen er bygget af Guds ord,
så lad os takke sammen,
når vi kan dele Herrens bord
med vore døde, amen!

Gendigtning af alle mine kilder

Sjæl og sind og hjerte er bundet til dig!
Det følte Adam i Edens Have,
da du blæste ham livets gave
og satte ham ud på verdens vej.

Sjæl og sind og hjerte er bundet til dig!
Det lod Maria sin sang erklære,
da hun hørte, hun skulle bære
et barn gennem tornekronet leg.

Sjæl og sind og hjerte er bundet til dig!
Det så Johannes i himlens sprække.
Nu kan nåden til jorden række.
Du vækkede ånd og vand for mig.

Sjæl og sind og hjerte er bundet til dig!
Det blev til længsel for Magdalene,
da hun græd foran gravens stene
og mærkede kun en smertevej.

Sjæl og sind og hjerte er bundet til dig!
Det hørte Peter i tillidsordet:
”Bænk hele verden om nadverbordet
i fremtidens kirke! Frygt dog ej!”

Sjæl og sind og hjerte er bundet til dig!
Det er et vilkår jeg ikke mister,
selv når livet og selvet brister.
Du holder os ud og ind til dig.

Imposter-salme

Vi tegner os med trylleglans
og egne øjnes sejerkrans
og frygter for at blive set
med tegnekunstnerens palet.

De andre skjuler vi os for
på trods af livets grundvilkår:
at vi er alle én slags krop
med sind der ofte giver op.

Når løgnen bliver lidt for nem,
så tænd dit lys og stil os frem,
hvor vi kan se os selv og dig
og ikke gå bedragets vej.

Ja, giv os modet til at stå
med alle vores synder på
og vise os med blottet hud
i lyset af en nådig Gud.

Ægteskabssalme

De stod så samhørigt ved altret og præsten
og dansede sammen i natten og festen
og hverdagen kom og slog rødder i blodet
og børnene råbte og slog dem i hovedet.

Men hjemmet er læsset med blindgydelængsel,
og begge er fanger i følelsesfængsel,
og ingen kan sætte et ord på det gale,
og alle kan opleve livsglæden dale.

Gud, mind deres hjerter om kærligheds dage,
og hjælp dem at vinde det fælles tilbage.
Gør skyldens betændte sår rene og hele.
Lad livet nå hen hvor de stadig kan dele.